En hulvej er en vej, der ligger som en fordybning i skovbunden med skrænter til hver side. Skovene rummer mange spor efter menneskers færdsel gennem årtusinder.
De fleste hulveje er dannet af trafik, der har slidt hul ned i skovbunden ved at køre samme sted igen og igen. Nogle gange blev hulvejene lavet for at undgå stejle stigninger i vejforløbet. Når en hulvej var blevet for dyb eller for mudret - for regnvand og smeltevand fra sne løb også ned i hulvejene - kørte man ved siden af den gamle hulvej. Derfor er der tit flere hulveje ved siden af hinanden i skoven.
Man ved ikke med sikkerhed, hvor gamle hulvejene er, men en del af dem går sandsynligvis helt tilbage til stenalderen. De kan altså være helt op til 6000 år gamle.
Når en hulvej er gået af brug, forsvinder sporene efter færdsel hurtigt, hvis området bliver opdyrket eller bebygget. De gamle hulveje kan derfor først og fremmest findes i skove, på stejle skrænter og på dårlig jord.
